Jeg er bare flyvende over at være startet

22.05.2018

Bevtoft kirke har fået en ny medarbejder. Det er Inger Refshauge fra Hoptrup som er blevet ansat som gravermedhjælper på kirkegården. Inger er gift med Claus og har 3 voksne sønner. Hun begyndte den 1/3 og er foreløbig ansat til 31/12.

Hvordan har det været at starte som kirkegårdsmedarbejder i Bevtoft?

Jeg er bare flyvende over at være startet her i Bevtoft. Her lige fra ansættelse samtalen kunne mærke den store interesse fra menighedsrådet og øvrige personale kunne mærke den store interesse og varme om at finde den rigtige person.

Hvad kan du godt lide ved at arbejde på kirkegården?

Som landmandsdatter har jeg altid været meget ude. Og det er her, jeg især de sidste år har fundet ro og hvor jeg har samlet mig selv igen. Det er dejligt at kunne snakke og hjælpe de besøgende på kirkegården.

Hvad betyder kirken for dig personligt?

Jeg er opvokset med forældre der havde et tæt forhold til kirken. For mig betyder kirken et meget solidt ståsted og en kilde til mit liv. Jeg har været i menighedsrådet i Hoptrup Sogn og jeg er med i børneklubben fra 3 til 8 år, i Hoptrup.

Hvad kan du godt lide at lave i din fritid?

Jeg elsker at være sammen med min familie, både den lille og den store. Jeg er meget glad for at læse. Og jeg elsker at være i naturen. Jeg bruger mange timer i min have.

 

Del dette:


Særlige begivenheder

Ingen begivenheder fundet.