I Guds hænder

21.08.2015

Nicole Bjørn og Dennis Johannsen bor på Galstedvej i Bevtoft sogn. De fik deres datter Laura Isabella Bjørn Johannsen døbt i Bevtoft kirke søndag den 2. august 2015. Sognepræst Peter Heini Glistrup har interviewet dem om deres tanker og oplevelser i forbindelse med dåben.

*Hvilke tanker gjorde I jer inden I besluttede at Laura skulle døbes?

Selv inden vi fik børn havde vi snakket om det, og vi besluttede os for, at vores børn skulle døbes. Vi er jo også selv døbt begge 2, og det skulle Laura også. Vi vil gerne at Laura bliver opdraget i den kristne tro.

*Hvordan var det for jer som forældre at se Laura blive døbt?

Det var noget vi havde set frem til i lang tid. Og vi har snakket om hvordan det ville være den dag! Da så dagen kom, var det en meget stor gave at se Laura blive døbt. Vi havde valgt at en af fadderne skulle stå med vores lille Laura og det gjorde det helt til en uforglemmelig oplevelse. Vi følte stor taknemlighed og glæde!

 

*Hvad husker I som særligt mindeværdigt og værdifuldt ved dåben i kirken?

Det var helt sikkert, da vi gik ind i kirken og så alle de glade mennesker. Alle vores venner og familier var der for at gøre Lauras dåbsdag til en oplevelse, som man ikke glemmer. Bevtoft kirke betyder meget for os for Nicole er jo selv døbt der og hendes kære mor Marie Bjørn ligger der på kirkegården. Marie blev også døbt i Bevtoft kirke og nu er Laura også døbt der! Lauras dåbskjole var syet af stoffet fra hendes mormors konfirmationskjole. Det er mindeværdigt og værdifuldt for os!

 

*Hvad betyder det for jer at Laura er blevet døbt?

Dåben er den første store begivenhed i hendes liv og det, at Laura er kommet ind i den kristne tro og er i Guds hænder, det betyder meget for os. Gud er med hende i medgang og modgang. Det er noget vi sætter stor pris på hun er kommet ind i. 

Del dette:


Særlige begivenheder

BegivenhedDato

Jazz-gudstjeneste

Jazzgudstjeneste Denne gang er det orkesteret CNS Quartet fra Herlev ved København, …

31. mar 14:00
15:00
31. mar 14:00 -
15:00

Palmesøndag

Minikonfirmanderne deltager med et lille påskespil.    

14. apr 10:30
11:30
14. apr 10:30 -
11:30