Befrielsen markeres med ringning

03.05.2015

En lærke letted´, og tusind fulgte,

og straks var luften et væld af sang.

De tusind tårne tog til at tone,

så landet fyldtes af klokkers klang,

og byer blomstred´ i rødt og hvidt,

og det var forår og Danmark frit.

Ja, Danmark frit!

(tekst: Mads Nielsen, 1945)

 

Alle kirkeklokker ringede en time om morgenen den 5.maj 1945, efter at budskabet om de tyske troppers kapitulation havde lydt i radioen aftenen før. Kapitulationen trådte i kraft den 5. maj kl. 8, og kirkerne lod klokkerne ringe fra kl. 8 til kl. 9. Kultur- og kirkeminister Marianne Jelved har opfordret biskopperne til at overveje muligheden for en tilsvarende særlig national markering af 70-året for befrielsesdagen i form af en udvidet morgenringning af et kvarters varighed den 5. maj 2015 fra kl. 08.00 til kl 08.15. Bevtoft kirke er med!

Del dette:


Særlige begivenheder

BegivenhedDato

Kyndelmisse-gudstjeneste

Børnevenlig kyndelmisse-gudstjeneste. Minikonfirmanderne vil være med til at gøre …

3. feb 16:30
17:00
3. feb 16:30 -
17:00