Oversvømmet af blomster

14.11.2014

Erik Sloth blev sognepræst i Bevtoft og Tirslund sogne fra 1982. Han gik på pension i 2005 pga. sygdom og siden har han og hans hustru Johanne boet på Taasinge, hvor hun er sognepræst. Peter Heini Glistrup har stillet Erik Sloth en række spørgsmål om årene i Bevtoft.

Hvad har tiden i Bevtoft  betydet for jer som præstefamilie?

I en vis forstand alt!  Det giver altid en stærk tilknytning til et sted, at ens børn er født der (vores 5 børn er alle født på Haderslev sygehus). Vi har altid foretrukket et nogenlunde stille liv på landet; det giver både overskuelige forhold og en ro i sindet, som i hvert fald jeg har svært ved at finde i en større by. For familien i sin helhed betød tiden i Bedvtoft-Tirslund ikke alene, at vores børn voksede op, men også at Johanne – trods tre børnefødsler – fik færdiggjort sit studium og fik et hjælpepræsteembede, godt nok et stykke væk, men med basis i Bevtoft præstegård.

Hvad husker I som særlig gode oplevelser som præstefamilie?

Det er svært at pege på noget bestemt oplevelse, fordi vi i det hele taget blev modtaget som gamle venner, hvilket siger noget om den  tillid og  goodwill, som kirken og præsteembedet trods alt har, ikke mindst i sådan et par gamle, trofaste, sønderjyske landsogne. Men skulle jeg endelig nævne en bestemt ting, måtte det blive den gang vor næstældste datter Karen i 2003 var udsat for en alvorlig bilulykke. Den opbakning, medleven og opmærksomhed, som folk viste os den gang, er i særlig grad uforglemmelig for os. Da vi kom hjem med Karen, var huset nærmest oversvømmet af blomster med trøstende ord, velkomst – ønsker og gode ord i det hele taget. Det vidnede i den grad om en trofasthed og tillid, som skønt ufortjent varmede virkelig meget.

Hvad var vigtigst for dig i dit arbejde som præst.

Gudstjenesten med dens sakramenter  og med ordets forkyndelse, med dens salmer og skiftende tekster. Gudstjenesten er og bliver kirkens udgangspunkt og kerneydelse. Det er den, som i sidste ende er grundlaget for, at vi driver, konfirmandundervisning, sygebesøg og sjælesorg. Så svaret må blive: Gudstjenesten – men i videste forstand.

Hvad synes du var de største udfordringer for dig som præst i Bevtoft

Min eneste skal vi sige anfægtelse med hensyn til mit arbejde var, om jeg nu også fik udtrykt mig tydeligt, i prædikener og taler og kirkebladsartikler etc. Og så, om jeg nu også nåede ud til alle, der gerne ville have et besøg eller en samtale. Og så er der selvfølgelig alle de ting, man slæber på rundt på, som f.eks. spørgsmålet, om man ikke nu og da talte, hvor man burde have tiet og tav når man skulle have  talt. Da er det godt at tænke på, hvad Paulus skriver !. Kor. 4,: ”Men for mig har det såre lidt at sige, om I eller nogen menneskelig ret bedømmer mig; ja, jeg vil ikke en gang bedømme mig selv. Thi vel er jeg mig intet bevidst; dog dermed er jeg ikke nretfærdiggjort; den, der bedømmer mig, er Herren”. (v. 3-4)

Hvad kunne du bedst lide ved at være præst i Bevtoft

Vi har jo været forkælede med en god kirkegang, som betød, da vi kom til i 1982, at der kunne sidde 200, skriver to hundrede til en højmesse. (Det er ikke fordi der er kommet et nul for meget med)

Hvad jeg ellers bedst kunne lide? Jeg var meget glad for, at folk gav mg lov til så at sige at være præst på den måde, jeg gerne ville, at vi ikke altid var enige om alt, men dog kunne respektere hinandens synspunkter og sammen nå frem til en afgørelse, f.eks. i menighedsrådet. Og så kunne jeg godt lide, det, som dronningen en gang kaldte ”Kirkens hverdag”. ”Hvorfor må det aldrig være hverdag i kirken”? spurgte hun. Efterhånden er det blevet sådan, at næsten alt, hvad der foregår i kirken skal udråbes til ”Events”, som det vist hedder, mens præstens daglige arbejde og hans eller hendes almindelige liv med sin menighed i lyst og nød, ikke sættes særlig højt. Desuden bekymrer den omsiggribende ”management-gørelse” af kirken mig; den har fået ministerium og biskopper til helt åndløst og imod al historie og tradition at lave storsogne, også på landet, på kryds og tværs af århundredgamle sognegrænser. Mens forholdet mellem en præst og hans menighed i århundreder har bygget på, at man var i samme båd som sin menighed, bliver præsten i dag i visse kredse opfattet en omrejsende funktionær.

Hvad lykkedes godt i dit virke som præst.

Det må andre virkelig dømme om, i sidste ende Vor Herre selv – som der stod hos Paulus. Deter jo på een gang anfægtelsen og trøsten, at den endelige bedømmelse er taget ud af vore hænder og lagt i Hans hænder, som skal dømme. Når det er sagt, vil jeg være ubeskeden nok til at sige, at jeg selv har haft indtryk af, at jeg havde et godt forhold til befolkning, kirkebetjening, menighedsråd m. fl. Det kan vel sammenlignes lidt med et ægteskab. Alt var ikke lutter idyl, men når det kom til stykket, vidste vi, hvor vi havde hianden.

Hvad ville du gerne have gjort anderledes

Som jeg sagde før, har jeg været taknemmelig for, at både de kirkelige myndigheder og mine sognebørn gav mig frihed til at være præst på den måde, som jeg nu forstod det bedst. Egentlig er der ikke meget, som jeg  tror, jeg ville have gjort anderledes.

Hvordan oplevede du det gradvis at blive mere syg i den sidste tid af dit embede?

Når en sygdom kommer langsomt, opdager man ikke altid selv, hvor alvorligt det er og hvor lidt man kan i sammmenligning med før, men da v i først havde taget den endelige beslutning om at bryde op, begyndte jeg så småt at tro på, at der måske trods alt var en fremtid for os, også efter Bevtoft og Tirslund . Som jeg sagde til indledning, har vi altid holdt af livet på  landet, og det var derfor en stor glæde for os, at der var to menigheder på det sydlige Taasinge, som mente, at de kunne bruge os. Vi kunne flytte ind i en dejlig præstegård og stort set fortsætte vort landsbypræsteliv, som vi nu har holdt af det.

Hvordan  husker du afskeden med Bevtoft  og Tirslund sogne og menigheder

 Jeg vil gerne indrømme, at afskeden med Bevtoft-Tirslund og med Sønderjylland i det hele taget, var svær for mig. Heldigvis har jeg haft den glæde, at jeg af og til bliver inviteret til at holde et foredrag, uden at det bliver for meget, og efter min operation i marts 2013 kan jeg igen holde gudstjeneste, og jeg har de sidste par år igen kunnet tage gudstjenesterne her I Bjerreby og Landet kirkerpå anden-helligdagene., og i år er jeg også blevet en smule afløser for præsten i Vejstrup Valgmenighed, som er gift med vores organist her i Bjerreby og Landet.

Selve afskedsfesten tilbage i 2004 var overvældende. Bevtoft forsamlingshus var fyldt til sidste plads, og vor gamle provst, Ove Lund, gik sammen med mig og de fremmødte nabopræster ind i kirken i procession ved gudstjenestens begyndelse, sådan som han havde gjort det 22 år tidligere I forsamlingshuset var der, som sig hør og bør,fællessalmer og sange og en hel del taler, så vi rejste derfra fulgt af alle gode ønsker. Så selv om vi bor langt fra hinanden nu, er vi taknemmelige for de gode, sønderjyske venner, som vi ved tænker på os og vil os det vel.

Del dette:


Særlige begivenheder

BegivenhedDato

Jazz-gudstjeneste

Jazzgudstjeneste Denne gang er det orkesteret CNS Quartet fra Herlev ved København, …

31. mar 14:00
15:00
31. mar 14:00 -
15:00

Palmesøndag

Minikonfirmanderne deltager med et lille påskespil.    

14. apr 10:30
11:30
14. apr 10:30 -
11:30