Du er her: 

Hilsen fra Musse og Christian Siersbæk

Af: Peter Heini Glistrup
Christian Siersbæk var sognepræst i Bevtoft fra 1962 til 1982 og har døbt og konfirmeret en hel generation af sognets beboere. Christian runder denne sommer 102 år og hans hustru Musse nærmer sig de 100. De bor i et hyggeligt hus i Sdr. Hygum, og Peter Heini Glistrup fik for nylig lov til at besøge dem og lave et interview om tiden som præst i Bevtoft:

Da jeg ankommer, inviterer Christian mig ind at sidde ved køkkenbordet, og deres omsorgsfulde hjemmehjælper sørger for en kop kaffe og lidt hjælp med at få samtalen på gled. Det viser sig, at Musse ikke har kræfter til at stå op i dag, men Christian vil meget gerne tale om tiden i Bevtoft. ”Vi har mange gode minder”, siger han. Christian bruger mest vi-form. ”Vi blev pensioneret”, siger han for eksempel og antyder dermed, hvordan Musse var involveret i sognets kirkeliv som præstekone. ”Musse var glad og levede med i livet i sognet - og hun var populær”, forsikrer han.

Musse og Christian har fået 7 børn. Christian smiler glad, da han fastslår, at ”børnene var glade for barndommen i Bevtoft.” De oplevede den sorg at miste Holger alt for tidligt, og han blev begravet på Bevtoft kirkegård. Christian fortæller, at de også selv ønsker at blive begravet her, når den dag kommer. Christian spørger til præstegården og jeg fortæller om alt, det der er blevet lavet der de senere år. Peter Schmidt har fortalt mig at Christian og Musse havde får og jeg spørger til det. Christian nikker og svarer ”Vi havde dyr!”

Da jeg spørger hvad Christian lagde vægt på i sit virke som præst, begynder han med prædikenerne: ”At forberede prædikenen er vigtigt som præst. Jeg forsøgte at bruge billeder, så man kan følge med.” forklarer han. Særligt vigtigt var det ved begravelser, at ”finde noget frem at fortælle om vedkommende” siger Christian. Kendskabet kom gennem husbesøg, og Christian fortæller, at det har været en glæde at besøge i mange hjem gennem årene.

Vi taler også lidt om menighedsrådet. Christian spørger hvem der er kommet med der. Han nævner selv, samarbejdet med den daværende formand Carl Holm, som også blev en god ven. Christian fortæller levende, hvor interessant det var at få indblik i lokalpolitik gennem Carls engagement i byrådet.

Det næste Christian nævner er konfirmanderne. ”De skulle jo opdrages” siger han, og antyder dermed den forandring, som er sket med konfirmandundervisningen i løbet af de 32 år, der er gået. Jeg spørger til det, at man skulle lære salmevers. Christian bekræfter og tilføjer, at han også gerne ville ”forklare indholdet for dem”. ”Konfirmanderne måtte blive fortrolige med kirken. Med pladsen foran alteret”, fortsætter han og jeg fornemmer at han dermed også tænker på troen på Gud.

Da vi skal til at sige farvel, beder Christian mig sende en hilsen fra Musse og ham ”til alle dem der kan huske os!”

Del dette: