Medlemsskab

Hvordan bliver jeg medlem af folkekirken?

Man kan kun være medlem af folkekirken, hvis man er døbt. Når du bliver døbt i folkekirken, bliver du samtidig medlem af folkekirken. Både spædbørn, større børn og voksne kan blive døbt i folkekirken.

For børn og unge under 18 år er det den person, som har forældremyndigheden, der træffer beslutning om dåb eller indmeldelse i folkekirken. En person, der er fyldt 15 år, skal selv give sit samtykke til dåb eller indmeldelse.

Det er også muligt at blive medlem af folkekirken, hvis du er døbt i et andet kristent trossamfund.

Er du døbt i et andet kristent trossamfund, kan du blive medlem af folkekirken på følgende måder: 

  • Hvis du er døbt i et andet evangelisk-luthersk trossamfund her i landet end folkekirken, kan du blive medlem ved at slutte dig til en af folkekirkens menigheder. Du skal henvende dig til kirkekontoret eller en præst i det sogn, hvor du bor, for at få dit medlemskab registreret i kirkebogen. Præsten kan ikke afslå din anmodning om at blive registreret som medlem, hvis du kan dokumentere, at du er døbt i et andet evangelisk-luthersk trossamfund i Danmark.  
  • Hvis du er døbt i et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet, bliver du - uanset dit statsborgerskab - medlem af folkekirken ved at tage ophold i Danmark, medmindre du selv skriftligt meddeler, at du ikke vil være medlem. På folkeregistrets indrejse-blanket er der en rubrik, hvor du kan markere "ja" eller "nej" til medlemskab af folkekirken. Medlemskabet af folkekirken træder automatisk i kraft, hvis du ikke senest 6 måneder efter at være tilmeldt folkeregistret har meddelt til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor du bor, at du ikke vil være medlem. Hvis du på et senere tidspunkt meddeler, at du ikke ønsker at være medlem, bliver det betragtet som en udmeldelse. Hvis du ved flytningen til Danmark har meddelt, at du ikke ønsker at være medlem af folkekirken, kan du på et senere tidspunkt blive optaget som medlem ved at henvende dig til en præst i folkekirken.
  • Hvis du er døbt i et kristent trossamfund, som ikke er evangelisk-luthersk, kan du blive optaget som medlem af folkekirken. For at blive optaget skal du henvende dig til en præst i folkekirken. Du kan kun blive optaget, hvis du bor i Danmark, men du behøver ikke være dansk statsborger. Før du optages i folkekirken, skal præsten vurdere, om du har så meget kendskab til folkekirkens lære, at anmodningen om at blive optaget kan tages som udtryk for et alvorligt ønske om at tilhøre folkekirken. Hvis du er døbt i et trossamfund, der ikke er evangelisk-luthersk, men alligevel som mindreårig er blevet opdraget i folkekirkens tro, anses du som følge af denne opdragelse for at være blevet medlem af folkekirken, og du kan få dit medlemskab af folkekirken registreret i kirkebogen og CPR ved at henvende dig til en præst i folkekirken.

 

Som medlemmer af folkekirken betaler du kirkeskat. Kirkeskatten er et medlemsbidrag, der beregnes ud fra folkekirkemedlemmernes skattepligtige indkomst og opkræves sammen med skat til staten og kommunerne.

 

Hvordan melder jeg mig ud af folkekirken?

Du kan altid vælge, om du vil melde dig ud af folkekirken.

Udmeldelse af folkekirken sker ved skriftlig eller personlig henvendelse til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor du bor. Hvis du bor i udlandet, skal du sende din udmeldelse til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn i Danmark, hvor du boede, før du flyttede til udlandet.

For børn og unge under 18 år er det den person, som har forældremyndigheden, der træffer beslutning om udmeldelse af folkekirken. En person, der er fyldt 15 år, skal dog selv give sit samtykke til at blive meldt ud.

Det er ikke muligt at være medlem af folkekirken og et andet trossamfund på samme tid. Hvis du slutter dig til et andet trossamfund, er du dermed udtrådt af folkekirken. Din udtræden bliver dog ikke automatisk registreret. Du skal derfor selv give besked til kirkekontoret eller præsten i dit bopælssogn.

Når du meddeler, at du vil træde ud af folkekirken, skal du oplyse, hvor og hvornår du er født og døbt. Du får en bekræftelse på, hvornår udmeldelsen er sket, og udmeldelsen bliver registreret i CPR. 

Når du ikke er medlem af folkekirken, skal du ikke betale kirkeskat. Det er bl.a. af den grund vigtigt, at en udmeldelse bliver registreret i CPR. Hvis du ikke er medlem af folkekirken, og der alligevel på papirer fra skattevæsenet står, at du skal betale kirkeskat, skal du henvende sig til skattemyndighederne for at få fejlen rettet.

Når du ikke er medlem af folkekirken, har du ikke samme ret til kirkelig betjening som folkekirkens medlemmer. For at blive viet i folkekirken, skal mindst den ene være medlem. Normalt kan du kun blive begravet med bistand af en præst i folkekirken, hvis du er medlem, når du dør. Ved de fleste kirkegårde er taksterne for gravsteder m.v. højere for personer, der ikke var medlemmer af folkekirken, end de er for medlemmer.  

Fortryder du din udmeldelse af folkekirken, kan du altid vælge at melde dig ind igen. Det gør du ved at tage kontakt til præsten i det sogn, hvor du bor.

Det er kun medlemmer af folkekirken, som betaler kirkeskat. Kirkeskatten er et medlemsbidrag, der beregnes ud fra folkekirkemedlemmernes skattepligtige indkomst og opkræves sammen med skat til staten og kommunerne. 

Sognebåndsløsning

Som medlem af folkekirken hører du som hovedregel til menigheden i det sogn, hvor du bor. Du kan imidlertid ved at løse sognebånd slutte dig til en præst i et andet sogn. Ved at løse sognebånd får du ret til at blive betjent af den præst, du har løst sognebånd til.

Hvis du ønsker at løse sognebånd, skal du henvende dig til den præst, du ønsker at slutte dig til. Anmodningen om at løse sognebånd skal være ledsaget af oplysninger om navn, personnummer og adresse. Hvis præsten ønsker det, skal du give en begrundelse for ønsket om at løse sognebånd.

Da sognebåndsløsning først og fremmest er tænkt som en mulighed for, at du kan slutte dig til en præst, hvis teologiske holdninger du sympatiserer med, er det ikke nødvendigvis en tilstrækkelig begrundelse for at løse sognebånd, at du godt kan lide den kirke eller det sogn, hvor præsten er ansat.

En præst har ikke pligt til at modtage et medlem af folkekirken som sognebåndsløser, hvis præsten finder, at det vil være i strid med de hensyn, som præsten skal tage til sig selv eller til den sognemenighed, hvor præsten er ansat. Hvis præsten afslår et ønske om at løse sognebånd, skal afslaget være skriftligt, og den person, der har fået afslag, kan klage til biskoppen, hvis afgørelse er endelig.

Sognebåndsløsningen ophører, når den præst, du har løst sognebånd til, flytter til et andet embede, bliver afskediget eller dør.