Dødsfald, begravelse og bisættelse

Dødsfaldet anmeldes til præsten i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Ønsker man at begravelsen eller bisættelse skal være i Bevtoft Kirke, kan man kontakte sognepræst Peter Heini Glistrup selv eller gennem en bedemand.

Bevtoft kirke har tradition for sjæleringning. Der ringes så vidt muligt med klokkerne kl. 11.00, når en beboer i sognet er gået bort.

Kirkesanger Dorte Jensen-Simonsen medvirker gerne med en solosang ved begravelser. Det kan være en sang, som afdøde har været særligt glad for. Det er en ekstra ydelse, som kirken giver. Dorte har efter mange år med uddannelse og sangundervisning et bredt repertoire i mange genre. Ring på 22 57 88 98 eller skriv til kirkesanger@bevtoft-kirke.dk hvis det har interesse.