Børnevenlige gudstjenester

I Bevtoft kirke er gudstjenesten nogle gange børnevenlig. Det betyder at programmet er lidt kortere og salmerne er lette at synge med på.

Prædikenen bliver holdt på gulvet i et sprog som alle kan forstå, og ofte inviteres børnene op foran for at se, høre og deltage i prædikenen.

Hvis der er nadver ved en børnevenlig gudstjeneste er det altid med saftevand.


Børnetegninger i kirken

Når børn er med til en gudstjeneste som ikke er børnevenlig, kan prædikenen godt føles lang og uforståelig. Derfor er det godt at have noget at hygge sig med mens de voksne er optaget af at lytte.

Man er altid velkommen til selv at medbringe legetøj også en Nintendo DS eller en tablet-computer - den skal bare være på lydløs.

Kirken har også en del børnebøger med mange billeder i. De fleste er bibelfortællinger. De står ved siden af salmebøgerne.

En anden mulighed er at tegne eller farvelægge en tegning. I kirkens våbenhus findes både tegninger, farveblyanter og cilpboards, som man meget gerne må tage med. Der er som regel en tegning som har noget at gøre med dagens evangelium.

Ved en af gudstjenesterne i juleferien farvelagde Michael Hansen tegningen på billedet. Som han selv sagde: "Se, jeg har brugt de rigtige farver! Vil du ikke sætte den ind på kirkens internetside?"



Særlige begivenheder

BegivenhedDato

Festlig julekoncert

Årets traditionsrige julekoncert hvor der vil være dejlig musik fra elever ved …

21. dec 19:00
20:00
21. dec 19:00 -
20:00

Børnevenlig julegudstjeneste juleaften

24. dec 11:00
12:00
24. dec 11:00 -
12:00